Next

Roskilde Festival giver ikke blot mulighed for at høre en masse god musik, men også mulighed for at fotografere en masse.

Festivalen er åben 8 dage. De første 4 dage er en slags forfest til de 4 dage hvor den egentlige festival foregår.

I år havde jeg købt billet til hele festivalen. Jeg valgte at være “dagsturist” så jeg kørte frem og tilbage og sov hjemme, men jeg kunne altså komme og gå som jeg ville over de 8 dage.

Det folk ofte forbinder med Roskilde Festival er druk, mudder og skrald. Og intet er nemmere end at fotografere den del. Men jeg valgte i stedet at prøve at fange den varme stemning, glæden, fællesskabet og oplevelsen ved musikken.

My friendRoskilde Festival 2016

Det er en fantastisk positiv oplevelse at fotografere på Roskilde Festival. Den første dag jeg var der, var dagen inden selve festivalen åbnede, hvor jeg gik rundt og fotograferede campinglivet. Når folk så at jeg kom gående med et stort kamera var der mange der sprang frem, og opfordrede mig til at tage billeder af dem. Og rigtigt mange spurgte til hvor billederne kom i.

Ved årets festival var der ikke meget sol, men det lykkedes mig dog at fange nogle billeder i den gyldne time.

Til nogle af de mindre koncerter kan man relativt nemt komme helt frem til hegnet foran scenen, hvis man bare går ud til siden. Man kan derved komme næsten lige så tæt på som de fotografer, der har lov til at være mellem hegnet og scenen. Det man lige skal være opmærksom på er, at man så står lige foran højttalerne, så husk ørepropper!!! Jeg var helt fremme ved flere koncerter, fx Chinah, Aurora, Letlive og Highasakite.

Highasakite IRoskilde Festival 2016, Highasakite

Jeg må sige, at det er en udfordring at forsøge sig som koncertfotograf. Lyset skifter konstant, musikerne bevæger sig rundt og der er massere af røg. Der er ikke andet at gøre, end at skyde massere af billeder, og så håbe på at der kommer noget fornuftigt med hjem. - Jeg har så også for alvor set fidusen med en lysstærk tele. Når jeg zoomer ind er mit objektiv på blænde 5,6. Det betyder at jeg enten skal have en høj ISO værdi eller en lang lukketid - ingen af delene er specielt smart når man nu godt vil have nogle skarpe billeder med hjem.

Blaue BlumeRoskilde Festival 2016

Tak for musikken :-)  

Featured essays

Musicon

Musicon er et område i Roskilde der er sat af til at være en ny kreativ bydel, hvor der før var en stor betonfabrik. Rockmuseet RagnaRock er bygget i området og mange af de gamle haller benyttes til kunstværksteder, skatehal og øvelokaler. Man kan… more

Roskilde Festival

Roskilde Festival giver ikke blot mulighed for at høre en masse god musik, men også mulighed for at fotografere en masse. Festivalen er åben 8 dage. De første 4 dage er en slags forfest til de 4 dage hvor den egentlige festival foregår. I år havde… more

Flyvestation Værløse - Abandoned

Flyvestation Værløse er nedlagt som militært anlæg og området tilhører nu Furesø kommune. En del af bygningerne benyttes nu af virksomheder og der er også et filmstudie. Men en meget stor del af arealet er udlagt som rekreativt område med… more