Previous   

Flyvestation Værløse er nedlagt som militært anlæg og området tilhører nu Furesø kommune. En del af bygningerne benyttes nu af virksomheder og der er også et filmstudie. Men en meget stor del af arealet er udlagt som rekreativt område med offentlig adgang.

I den del af området som er frit tilgængeligt kan man finde en del af de gamle militære anlæg, og der er også en forladt gammel gård. Midt i det hele ligger den 3,5 km lange startbane som stadigt er i fin stand.

Adgang til det offentlige område sker enten via den sydlige indgang på Jonstrupvej eller via den nordlige indgang fra Kirke Værløse. Den vestlige indgang fra Jungshøjvej fører kun til virksomhederne.

Det er et meget stort område, så tag enten de gode travesko på eller tag en cykel med. Det er en rigtig god ide at få et overblik over området, fx. via luftfotos på Google Maps inden du tager der ud.

I området er der rige muligheder for at fotografere. Mest oplagt er de gamle militær installationer så som disse beton shelters til F16 fly.

I området ligger også en gammel gård. Temmeligt faldefærdig men også meget fotogen til genrene abandoned og urban exploration.

God fornøjelse !

Featured essays

Musicon

Musicon er et område i Roskilde der er sat af til at være en ny kreativ bydel, hvor der før var en stor betonfabrik. Rockmuseet RagnaRock er bygget i området og mange af de gamle haller benyttes til kunstværksteder, skatehal og øvelokaler. Man kan… more

Roskilde Festival

Roskilde Festival giver ikke blot mulighed for at høre en masse god musik, men også mulighed for at fotografere en masse. Festivalen er åben 8 dage. De første 4 dage er en slags forfest til de 4 dage hvor den egentlige festival foregår. I år havde… more

Flyvestation Værløse - Abandoned

Flyvestation Værløse er nedlagt som militært anlæg og området tilhører nu Furesø kommune. En del af bygningerne benyttes nu af virksomheder og der er også et filmstudie. Men en meget stor del af arealet er udlagt som rekreativt område med… more